


Copyright, ophavsret, brugsret og så videre - der er mange ord, man skal kende, når man beskæftiger sig med andre menneskers produkter.
Her handler det om tekst og billeder på denne hjemmeside.
I virkeligheden er det ganske enkelt.
Du må kigge på billederne lige så meget, du vil. Du må også gerne tage kopier af billederne, så længe kopierne er til 100 pct. personligt, privat brug. Men du må ikke gengive billederne nogen steder overhovedet, hvor de kan ses af andre. Du må f.eks. ikke lægge kopier på din egen hjemmeside eller gengive dem ved hjælp af andre medier.
Undtagelser er der selvfølgelig. De gælder meget kort fortalt citater. Du må f.eks. godt gengive et par billeder i forbindelse med presseomtale af FotoFiduser.dk og i forbindelse med undervisning. Men der skal altid i umiddelbar tilknytning til sådanne citater gives kildehenvisninger.

